 |
Poulvac NDW Vet.
Præsentation: Levende attenueret stamme (Ulster 2C) af Newcastle Disease virus. Vaccinen er formuleret som en frysetørret substans til opløsning i vand.
Virkningsmekanismer/egenskaber: Til stimulering af aktiv immunitet mod Newcastle Disease.
Indikationer: Til vaccination af fjerkræ mod Newcastle Disease.
Godkendelse: Vaccinen er ikke registreret af Lægemiddelstyrelsen, men sælges på dispensation fra DFVF.
Vaccine
Deklaration: Indhold pr. dosis: Levende Newcastle Disease virus, stamme Ulster 2C mindst 106.0EID50 pr. dosis.
Vac.program: Poulvac NDW kan gives til kyllinger fra 1 døgn gamle.
Brugsvejl.: Vaccinen kan anvendes som spray, indgives med drikkevandet eller som øjen/næse-dråber.
Hvis der anvendes en grov spray, skal der anvendes udstyr der giver dråbestørrelser på 0,12-0,15 mm. Afstanden fra spray-hovedet til fuglen skal være ca. 50 cm.
Hvis der anvendes en fin spray (forstøver), skal der helst anvendes udstyr der giver en dråbestørrelse på ca. 0,05 mm i diameter. Ventilationsanlægget skal slukkes og luftindtag og -udtag skal lukkes under vaccinationen og i mindst 20 minutter bagefter.
Hvis vaccinen indgives som øjen/næse-dråber: Hold vaccineopløsningen kold under vaccinationen (f.eks. på is). Fyld en lille dråbetæller med vaccineopløsningen. Hæld en dråbe i ét øje eller ét næsebor. Sørg for at fuglens hoved holdes sådan, at vaccinen ikke kan løbe væk og så den får tilstrækkelig tid til at sprede sig i øjet eller næsen. Dyret bør synke under vaccination. Hold det ene næsebor lukket, når der dryppes i næsen og vent til dråben er inhaleret.
Hvis vaccinen indgives med drikkevandet: Anvend ikke medicin, rensemidler eller desinficerende midler i drikkevandssystemet dagen før vaccinationen og på selve vaccinationsdagen. Sørg for at alle rør, kanaler, drikketrug, spande etc. er helt rene og ikke indeholder rester af medicin, rensemidler, desinficerende midler etc. Der er mindst risiko for at påvirke kvaliteten af vaccinen hvis vaccineopløsningen hældes direkte i vandtrugene. Tag drikkevandet fra kyllingerne ca. 2 timer før og fra hønnikerne ca. 4 timer før vaccination (dette skal tilpasses forholdene, f.eks. kortere tid hvis temperaturen er høj). Sørg for at hvert dyr har tilstrækkelig adgang til drikkevandet. Luk for den normale vandforsyning indtil vaccineopløsningen er drukket helt eller næsten helt (dette gælder selvfølgelig ikke hvis der anvendes doseringspumpe).
Drikkeflaskesystemet er ikke egnet til indgivelse af vaccine.
Dosering: Fjerkræ: Spray: 0,15-0,5 l/1000 doser afhængig af sprayudstyret og staldforhold. Øjen/næsedråber: 50 mg/1000 fugle.
Drikkevand: For hver 1000 kyllinger anvendes så mange liter vand som fuglenes alder i dage - op til et maksimum på 40 liter. Dobbelt mængde anbefales til kyllinger over 2,5 uge. Vaccinen skal drikkes inden for to timer.
Bemærk Hvis vaccinen indgives med spray, skal anvendes sikkerhedsbriller og støvmaske. En hjelm med filtreret luftcirkulation kan anvendes i stedet for briller og maske.
Holdbarhed: Opløst vaccine kan holde sig i 2 timer.
Opbevaring: 2-8°C. Beskyttet mod lys. Må ikke udsættes for varme og/eller direkte sollys.
Udl.sted: DFVF
Pakning: 1 x 2000 ds., 1 x 5000 ds.
|
|